Ej, gå nu væk mor!

Lidt afstand kan giver mere mod

Nogle børn får ekstra mod, når mor eller far står tæt på. Men især de lidt større børn kan reagere modsat: De holder øje med jer, søger bekræftelse med blikket eller mister fokus, når I står lige ved siden af.

Hvis barnet hele tiden kigger på mor eller far, kan det hjælpe, at I bliver sendt lidt udenfor under fotograferingen. Ikke fordi I er uønskede, men fordi barnet får ro til at finde sin egen plads foran kameraet. Når publikum forsvinder, tager legen og de naturlige udtryk ofte over.

Vi aftaler det altid sammen og mærker efter undervejs. Måske starter I tæt på, holder en hånd eller hjælper med et par grin. Når tiden er rigtig, kan I tage en kort kaffe-pause eller vente lige udenfor. I er stadig tæt på, hvis der bliver brug for jer.

Målet er enkelt: at skabe en tryg og afslappet fotografering, hvor barnet får plads til at være sig selv.

 
Forrige
Forrige

Kom nu Sofia og Noah… Smil

Næste
Næste

Mor må gerne være med