Vælg den rette portrætfotograf
Find den fotograf, der ser dig, som du gerne vil ses
Der findes mange dygtige portrætfotografer. Derfor handler det om at finde den fotograf, der passer bedst til dig.
Start med at se på billederne. Kan du se dig selv i portrætterne? Kan du forestille dig at stå foran det kamera? En fotograf udvikler over tid en særlig billedstil, og det er den, du køber ind på. Nogle arbejder dramatisk, andre lyst og minimalistisk. Det vigtigste er, at fotografens udtryk føles rigtigt for dig.
Se også på, hvordan fotografen beskriver processen. Et godt portræt handler sjældent om kamera og teknik. Det handler om samarbejde, tillid og om at skabe en stemning, hvor du kan være dig selv.
Prisen er naturligvis også vigtig. Undersøg, hvad der faktisk er inkluderet. Er priserne gennemsigtige, eller virker de lave i starten, men ender med at blive dyrere, fordi der løbende tilføjes ekstra tilkøb? Du skal gerne vide, hvad du får, allerede inden du booker.
Hos Aarhus Portræt Studio tror vi på en enkel proces og gennemsigtige priser. Vi fortæller, hvad der er inkluderet, og vi guider dig hele vejen. Vores mål er ikke blot at tage et flot billede, men at skabe et portræt, du kan genkende dig selv, idag og om mange år.
Det eneste spørgsmål er hvilken fotograf ser dig, som du gerne vil ses.