I studio eller på location?
Skal dit portræt tages i vores studio eller på en location?
Det handler om, hvor du føler dig mest hjemme, og hvilken historie dit portræt skal fortælle.
Et portræt i vores studio giver et roligt og enkelt udtryk, hvor alt fokus er på dig. Med kontrolleret lys og enkle baggrunde skaber vi tidløse portrætter uden forstyrrelser.
Ønsker du derimod et mere personligt miljø, kan vi mødes på en location, der betyder noget for dig. Det kan være i dit værksted, på din tegnestue, i dit studio eller hjemme hos dig selv. Et sted, hvor du arbejder, skaber eller finder ro.
Vi fotograferer også gerne udendørs. Måske i skoven, ved stranden, i naturen eller midt i byrummet. Omgivelserne kan være med til at understøtte din personlighed uden at tage opmærksomheden fra den.
Har du en passion, der er en del af din historie, kan den også få en naturlig plads i portrættet. Det kan være en klassisk bil, et surfboard, et musikinstrument eller noget helt fjerde. Ikke som en rekvisit, men som en del af den person, du er.
Det vigtigste er ikke, om portrættet bliver taget i et studio eller på en location. Det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas. Når rammerne føles rigtige, bliver udtrykket mere afslappet, ærligt og personligt.
Er du i tvivl om, hvad der passer bedst til dig, finder vi løsningen sammen. Det starter altid med en samtale.